Klimaforandringerne betyder, at det regner mere og kraftigere i Danmark. Det kan få betydning for dig, hvis du bor tæt på en sø eller et vandløb. Eller hvis kraftig regn trænger ind i din kælder.
Som boligejer er der en del ting, du selv har ansvar for, når vandet bliver et problem. Det kan du læse meget mere om nedenfor.
Hos Bolius får du uvildig viden om, hvordan du kan beskytte din bolig mod oversvømmelser.
Sådan kommer du af med dit regnvand
Klimaforandringerne betyder mere og kraftigere regn. Som husejer kan du selv gøre noget for, at vandet ikke gør skade på din ejendom.
Sådan kan du undgå at få vand i kælderen
Vand i kælderen kan komme fra kloakken fra indtrængende grundvand eller som regnvand. Som grundejer er det dit ansvar at forhindre, at det kan ske i dit hus. Få tips og tricks til at undgå det.
Pumpebrønd
En pumpebrønd kan opsamle kloakvandet, når det regner kraftigt, så du slipper for oversvømmelse af kælderen. Det er den sikreste løsning, men også den dyreste. Mindre pumpebrønde kan benyttes til omfangsdræn. Læs mere hos Bolius.
Omfangsdræn
Et omfangsdræn kan være en god løsning på fugt i fx soklen, fundamentet og kældervægge. Det er dog en bekostelig affære og kræver de rette jordforhold. Læs mere hos Bolius.
Højvandslukke
Et højvandslukke kan forhindre kloakvand i at løbe baglæns i kloakken og op igennem dit kælderafløb eller toilet, når det regner kraftigt. Det skal efterses og rengøres én gang om året. Læs mere hos Bolius og se filmen herunder.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen