Standplads
Gælder mad- og restaffaldsbeholdere samt 4-hjulede containere.
- Beholdere/containere skal anbringes på et let tilgængeligt sted senest kl. 6.00 på tømmedagen (standpladsen).
- Standpladsen skal bestå af et fast underlag, som f.eks. fliser, belægningssten eller asfalt.
- Håndtaget på beholderen skal være frit tilgængeligt.
- Det er grundejerens ansvar, at skraldemanden til enhver tid har uhindret og forsvarlig adgang til beholdere/containere.
- Der skal være tændt lys.
- Der skal være ryddet sne og gruset.
Skelordning
Øvrige beholdere (Papir/pap, Plast/MDK og Glas/metal og Haveaffald), samt hvis kravene til standplads eller adgangsvej ikke kan overholdes, stilles ud til skel med håndtaget udad senest kl. 6.00 på tømmedagen.
Særligt om vinteren
Skraldemanden vil gerne tømme din affaldsbeholder, men om vinteren har han brug for din hjælp, derfor skal du:
- Rydde sne, salte/gruse fortov, adgangsvej, samt hvor beholderen står.
- Grave hul i snevolden ud til kørebanen
- Rydde et felt på 3x3 meter på kørebanen, hvor skraldemanden kan færdes sikkert.
- Rydde privat vej og grusvej i mindst 4 meters bredde.
- Ikke skovle sne op foran din affaldsbeholder.
- Stille beholderen frem aftenen før tømmedagen.
- Tænde lyset i den mørke tid.
Adgangsvejen hen til beholderen
Hvor skraldemanden skal gå:
- Være plan, jævn og med kørefast underlag, som f.eks. fliser, belægningssten eller asfalt.
- Brosten, græsarmeringssten, knust granit, skærver, ral, komprimeret grus kan ikke godkendes som fast underlag.
- Belægning på havegang, døråbning skal være mindst 20 cm bredere end beholderen .
- Være højest 30 meter lang.
- Have en fribredde på 1,20 meter, samt døre, låger og lignende skal kunne fastholdes i åben stilling.
- Have en frihøjde under udhæng og træer på mindst 2,10 meter.
- Være veloplyst.
- Være vedligeholdt, sneryddet og gruset.
Hvor skraldebilen skal køre:
- 4 meter bred.
- 4 meter høj.
- Grusveje skal vedligeholdes med grus.
- Der skal være vendemulighed.
Særlige regler for koteletgrunde:
- Ved såkaldte koteletgrunde udgør ”koteletbenet” en del af adgangsvejen. Den del af en adgangsvej, der forløber hen over en anden ejendom, betragtes som et ”koteletben”.
- Koteletbenet indgår dog ikke i beregningen af gangafstanden til standpladsen, idet beholdere på en ”koteletgrund” afhentes op til fem meter fra det sted, hvor koteletbenet (tilkørslen) går over i selve grunden.
Hvor adgangsvejen indebærer stigning, gælder følgende:
- Stiger adgangsvejen mere end 10 % - svarende til 10 cm for hver meter - skal der være trin til at gå på og dobbelt rampe til at køre på.
- Trinene skal være 40 cm brede og mindst 40 cm dybe og have en max. trinhøjde på 10 cm. Ramperne skal dog passe til beholderens hjul, så de ikke afsporer.
- Ved længere stigninger skal der være en repos for hver 5 m. På reposen skal der være plads til beholder og mandskab.
- Max. stigning er 25 %, svarende til 25 cm for hver meter.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen